Globen Sport har løftet sløret for endnu et samarbejde med Spot på Sport. De har tidligere fulgt Globen Sport – det kommer altså til at ske igen. Denne gang tager SPS med til Østrig og dækker deltagelsen i DCL futsal.

Den aarhusianske Web-TV Station, Spot på Sport (SPS), skal igen følge Globen Sport uden for landets grænser. Det sker når to repræsentanter fra SPS, rejser sammen med GS-truppen til Østrig,  hvor SPS skal følge Globen Sport under Deaf Champions League (DCL) i futsal i dagene 16. – 22. Februar.

Samarbejdet kulminerer med udsendelser om GS’ tur, som bliver vist i marts/april måned, udsendelserne er med undertekst, stemmetolkning og lyd.

Tilbage i 2010 fulgte SPS ligeledes Globen Sport, dengang på grønsværen, da de tog med DCL-holdet til Madrid, hvor GS spillede sig på en 4. Plads i turneringen.

Du kan følge SPS  på Facebook:
https://www.facebook.com/spstv.dk?fref=ts 

Både Globen Sport og Spot på Sport glæder sig til turne og samarbejdet.