OM KLUBBEN:
Klubben er medlem af Parasport Danmark, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og af Idrætssamvirket Aarhus.
Klubben blev stiftet d. 11.marts 2003 i Aarhus, hvor en gruppe fodboldspillere ønskede bedre vilkår i døveidrætten under Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI). Sidenhen har klubben haft sit fodboldhold med i døveidrættens fodboldturnering, hvor holdet i flere år har været en af de stærke dominerende hold både nationalt og internationalt.
Læs mere på den originale gamle version af klubbens historie her.
I 2008 vandt fodboldholdet Globen Sport, det internationalt klubmesterskab Deaf Champions League i London, og efterfølgende i 2009 blev det til en anden plads. Først i 2015 i Tyrkiet, lykkes det holdet at spille sig til en finaleplads efter et comeback, hvor de i finalekampen kunne høste sølvmedaljerne.
Sideløbende siden klubbens stiftelse har klubben udover fodbold og futsal, også haft andre idrætsgrene som tidligere som brydning og golf, som ikke findes i klubben i dag, men har andre idrætsgrene som f.eks. bowling, taekwondo, e-sport og skydning med flere.
I 2016 havde klubben sin helt store internationale event i Aarhus, hvor de var værten for Deaf Champions League Football Aarhus med stor succes. Siden er fodbolden desværre forsvundet fra døveidrætten, og findes kun i dag som døvelandshold.
Globen Sport har arbejdet idrætspolitisk- og økonomisk både nationalt siden 2012 og internationalt 2016, hvor man støtter de danske døve idrætsudøvere på døvelandsholdet, samt de skandinaviske døve i udvalgte klubber i forbindelse med det europæiske Deaf Champions League.
Vil du vide mere om klubben i de forskellige idrætsgrene, se de gamle billeder i galleriet, så kan du klikke rundt på hjemmesiden eller læse de forskellige nyheder i de opdelte kategorier nederst på siden.