Idrottsklubben Surd tog i dagene 13. – 21. april 2019 afsted til Deaf Champions League Football London 2019, hvor de deltog med et fodboldhold bestående af spillere fra Israel, Rusland, Danmark og Sverige.

Fra Globen Sport deltog spilleren Ali Mohsen Dia i selskab med klubbens formand Michael Skou Vestergaard, som deltog som holdets teammanager.

Ali Mohsen Dia fik sin DCL-debut i 11-mandsfodbold og det klarede han sgu godt ifølge holdets manager Michael Skou Vestergaard, som fortæller han har en stor udvikling af talentet og potentialet til kunne spille internationalt klubfodbold. Ali scorede også kampens eneste og afgørende mål mod spanske C.D.S. HUELVA i kvartfinalen og fik dermed holdet til semifinalen.

GN Foundation som støtter Globen Sport og det skandinaviske idrætssamarbejde, fik deres logo på holdets spilletøj og træningsdragter. Denne gang var der ingen andre sponsorer, så det var en større promovering af GN Foundation som sponsor af det skandinaviske idrætssamarbejde.

Derudover er det skandinaviske idrætssamarbejde så nyt, at man ikke havde flere danske spillere med, men i 2020 vil man se flere danske spillere fra Globen Sport til DCL Futsal Italien og DCL Football Gøteborg.

Det overgik alles forventning om nå selve finalen og få sølvmedaljerne. I forvejen vidste man det ville være en turnering med højt niveau, og mange stærke hold fra England, Tyskland og Grækenland som i forvejen er godt rustet med masser af træning og turneringer bag sig. Det er sjældent man ser et hold af så mange nationalitet uden træning at nå finalen uden træning eller kendskab til hinanden.

Ifølge mange af spillerne har det været lidt af en eventyr og en fantastisk følelse, at holdet kunne spille sig til DCL-finalen som trods nederlaget er meget stolte af præsentationen. Under hele turneringen viste holdet gode egenskaber til at udnytte de fejl og indrømmelser, som der blev lavet i de forskellige kampe.

Globen Sport ønsker Idrottsklubben Surd stort tillykke med sølvmedaljerne og deres præsentation i London.

Holdets resultater:

 (Klik for større format)

Samlede resultater fra DCL Football London 2019:

DAY 6 – CARDS MEN_20.04.2019

DAY 6 – TOP SCORER MEN_20.04.2019

FAIR PLAY LONDON 2019

RESULTS MEN 20.04.2019